

Sikke en dejlig dag.
Fik afleveret drengene stille og roligt i dag. Vi havde kælken med i børnehave, samt to dåser sammensat med snor. Det kan godt være at Sophus er barn af 2010, og er meget glad for sin Nintendo. Meeen en gammeldags "mobiltelefon" gør også meget lykke.
Derefter mødte jeg min skønne Mia. Hun lavede gulerod/rødbedejuice. Kan anbefales.
Så gik vi lidt ud og shoppede og derefter til dancefit i halvanden time.
Shit hvor er jeg dårlig, men samtidig bliver jeg total indhyllet i beats, rytme og attitude.. Det er bare en overraskelse at min krop, som jeg før troede var utrolig funky, ligner en afkalket farmors.
Nå ja, men min krop og jeg blev enige om, at vi bliver glade og det er pt, hvad vi fokuserer på. Den tjekkede dans må komme senere.
Og og og, så har jeg også fået en kommentar på min blog.
Ja så bliver man sgu glad i låget.
KH Ma