lykke og liv

lykke og liv
look out

søndag den 23. oktober 2011

efterårsferie


Vores efterårsferie er ved at være slut og den har været dejlig.
Vi har været i sommerhus, hvor vi har malet, gået turer i skov og ved strand og hygget med pandekager og film.
I går fandt vi kantareller og jeg siger ikke hvor. Så i aften skal vi have pasta med svampe og risengrød.

God søndag.

torsdag den 22. september 2011

Den tabte visdom


Jeg har lige været til tandlægen og fået opereret en betændt visdomstand ud. Og Gud hvor har jeg været bange. Jeg har også haft alt for travlt på arbejdet, savnet min mor mega meget og tænkt meget på en dame, som engang fortalte mig, at det var meget værre at få fjernet visdomtænder end at føde!
Og hverken Sophus eller Laurits' fødsel var særlig nem. De gjorde så ondt. Så ja, jeg var sgu bange.
Men jeg fik 4 x bedøvelse, em masse smertestillende med hjem og en kæmpe visdomtand. Den er virkelig stor, lidt ligesom en Gorillas.
Så nu ligger jeg i sengen og slapper. Noget som jeg ellers er rigtig dårlig til. Kaffen må vente til i morgen, men tanden er ude og mit nye Rocky-look er bare mega sejt!
Rigtig god dag

mandag den 19. september 2011

Vores helt eget lille sted.





Vi har købt et sommerhus. Et lille skur fra 60'erne og en fantastisk have. Der skal laves en masse.
Men vi nyder at være der og fange frøer. Om aftenen drømmer vi om alle de projekter, der skal laves samt alle de frokoster og kager, der skal spises i netop vores sommerhus.

lørdag den 18. juni 2011

skaterliv





Jeg elsker at bo tæt ved byen. Den er så levende og der er altid noget nyt at se.
I går åbnede den nye skaterbane på Østerbro og den måtte vi lige se efter børnehave.
Det var cool og der var seje skatere, høj musik og gratis hotdogs.
Laurits syntes det var så cool at han nægtede at holde i hånd. Tjaaaaaa.
Derefter stod den på paradis is og leg på Sankt Hans torv.

tirsdag den 14. juni 2011

Når store børn passer små børn



Vi er så heldige at have to store kusiner som elsker deres små fætre. De er så glade for hinanden at pigerne er begyndt at hente drengene i børnehave. I kan tro, det er sejt.
Men sidste weekend skulle Simon og jeg ud at høre musik og pigerne skulle passe drengene alene for første gang.
Jeg var lidt nervøs og spændt på om hjemmet var bombet, da vi trådte ind ad døren klokken 1.30.
Men alle lå fint og sov og der var et lille brev til Mostis.
Om morgenen lavede de havregrød og læste bøger for drengene.
Er det ikke bare for dejligt.


mandag den 13. juni 2011

Hamborg



I pinsen tog skaterdrengene, rockstjerne og jeg toget til Hamborg for at besøge vores dejlige tyske venner.
Togturen var dejlig på nær en forsinkelse på 2 timer og Hamborg er og bliver en fed by.
Vi boede på et lille hotel i bøssekvarteret, hvor der var masser at se på. I kan tro at Sophus fik store øjne til tider. Her var livet anderledes end i lille Hellerup og hvor er det fedt at opleve.
Vi fik talt om homoseksuelle, hjemløse, anden verdenskrig og hvordan man får børn på bare to dage. Emne vi ikke har berørt i Danmark. Men vi havde meget tid og så blev der snakket.
Desuden er byen fyldt med parker og super fede legepladser. Drengene kørte på løbecykel og løbehjul rundt og fik leget rigtig meget med July på 3 år. Det var ikke noget problem at hun talte tysk, drengene dansk og forældrene en blanding af tysk og dansk.
Så det er ikke sidste gang vi tager på storbyferie med de to seje rødder.




INC


Jeg er så heldig at være gift med en mand som har ærmet fulde af overraskelser.
Han har været meget igennem de sidste par år og har kæmpet med depression og skiftende arbejde og det har til tider været rigtig hårdt. Men han har prøvet alt og har udviklet sig helt utroligt. Før hen var han en stresset IT- mand, nu er han en glad og kærlig far, som også er håndværker og rockstjerne. Hvor sejt er det ikke.
Jeg tror ikke, jeg husker at rose ham nok for at kæmpe for det gode i livet og følge sit hjerte. For det gør han og nu har han spillet guitar i et år og givet sin første koncert.
I kan godt tro at ungerne og jeg syntes, det var ret så sejt at se ham fyre den af oppe på scenen.

En opdatering


Puha, jeg har godt nok været sløv med bloggen på det sidste. Men jeg har bare haft for travlt med eksamener, arrangementer m.m. Men nu tror jeg at overskuddet til de små hverdagsting er ved at vende tilbage.
Derfor kommer der et par gamle opdateringer.

Vi ses Maria

torsdag den 2. juni 2011

De store børns sidste dag


Så nu kom tiden, da mine dejlige, store unger skulle holde op på skolen.
Og verden modtager nu 14 smukke, unge mennesker.
Held og lykke 9.a

klask klask


Jeg kom cyklende inde på Frederiksberg og pludselig hørte jeg denne lyd af klaskende andefødder på vejen.
Det var så en lille familie, der gik fra Landbrughøjskole til Søerne. Det gør de vist hvert år, og så kender de trafikken.
Naturen er sgu spændende.

søndag den 24. april 2011

frilandsmuseet






Påskeferie og solskin, kan man ønske sig noget bedre?
Drengene og jeg tog en tur på frilandsmuseet og det er et af mine ynglingssteder i hele verden.
Der var gedekid, påskelam, anemoner og grønne blade over det hele. Og drengene er bare blevet så dejlige at have med på tur.
Jeg tror vi gik i fire timer uden brok. Vi legede, plukkede belisser, spise is og kanelsnegle. Så så vi en vandmøller, der malede mel til Sophus' store begejstring. Tænk noget med vand, reb og store sten der drejer rundt.
En anden vigtig samtale omhandlede noget med et stødhegn og hvorfor man ikke må tisse på det!!!!!

Nu vil jeg nyde de sidste dage af en skøn ferie.

Og kaffe fra Meyers

lørdag den 23. april 2011

Påsk Påsk



Der har været meget stille på bloggen, da jeg først havde mega travlt med "Alice in wonderland"
og derefter en skøn ferie.
Vi har fejret min smukke søster, som blev 40. Vi har spist is, badet, set dejlige venner og cyklet på vejen. Er det ikke bare skønt at det er påskeferie og vi har en lang og blød sommer i vente.
Det er lykke.
Den eneste triste er den dumme røvræv som var forbi Tanketallerkens hønsegård. Og vi havde lige fået de fineste æg.
Men det er jo en del af naturens cyklus.
Så billedet er en RIP små hønsebasser

fredag den 8. april 2011

En prinsesse værdig.


I morges blev jeg vækket som en rigtig prinsesse. Jeg havde sovet på kantet af Laurids' seng den halve nat og vågnede ved et kys på min næste og en lille dreng der sang" Nu skal du ikke sove mer, sove mer".
Så er man da en pensesse( som Lau siger). Og jeg har også hold i nakken, så mon ikke jeg også har sovet på en ært?

lørdag den 12. marts 2011

Lørdagsliv

Gud hvor jeg elsker weekend. Først en tur i bagsværd svømmehal, så kaffe og aflevering hos farmor. Derefter gåtur på staden og take away fra karry sutra. Nu står den på rødvin og chokoladekage. Det er da lykke og liv i fin harmoni. Og hvis der er stavefejl i indlægget, skyldes det sikkert de blå tænder.


- Posted using BlogPress from my iPhone

fredag den 11. marts 2011

kærestefredag




Solen skinner, så hagler det og nu skinner den igen. Imens har Simse og jeg holdt fridag i vores egen by. Vi har kikket lidt på tøj, blomster og ikke mindst Aage's guitarudstyr. Her fik manden en ny pedal, som han er meget glad for. Derefter fik vi det dejligste at spise på SULT. Lidt muslinger, brisler og tuntartar. Og jeg fik tulipaner.

Rigtig god fredag til jer alle.

fredag den 4. marts 2011

kreativiteten kender ingen grænse

Drengene leger mest med kuglebane, tape og en pumpe til luftmadrassen.
Og det er sjovt med bomber og stærke mænd.

Fastelavn



I dag var der også fest på Grævlingestuen.
Vi havde lidt krise, da Sophus i aftes ville være Turtle og i morges håndværker. Så det blev Spiderman. Jeg tror alle de muligheder for at vælge karakter, er for uoverskueligt for en dreng på 5. Så næste år vil der være to valgmuligheder.
Lau ville bare være drage. Kostumet har Stines mor syet for over 30 år siden. Sejt.
Men søde er de.


fredag den 25. februar 2011

skostensfejeren gik en tur


På naboens tag og jeg følte pludselig at vi lever i et lille eventyr.


En hemmelig fortid


Drengene ved endnu ikke, at deres forældre og dele af familien har en hemmelig fortid.
I dag talte vi om, hvor sej Rasmus Klump, Skæg og Pingo var. Og Lau sagde at Skæg altid skulle have en lur. De skulle bare vide at Skæg ligger inde i sengen og sover og at Rasmus Klump serverer morgenmad med morgenhår for dem.
Ja, den er god nok, forklædt som deres egne forældre!!!!

Bytur med farmor


I går holdt drengene og jeg fri og tog bussen til byen.
Det var pivkoldt, så der blev gjort mange Kakaostop. Men vi skulle møde Farmor og så på Nationalmuseet.
Jeg kan klart anbefale deres børneafdeling. Den er rigtig stor, og så må man røre ved tingene.
At gå på museum med drengene, er altid hyggeligt, men også lidt stressende. De løber afsted og forstår ikke rigtig, hvorfor man ikke må røre. Så deres mor siger meget " stop så drenge, I skal høre efter drenge" osv. Derfor var børneafdelingen super.
Men jeg synes alligevel, at de var mega seje. De gik fra Nørreport til Nationalmuseet og derefter ned til Vesterport uden at pive. Vi var også i Stilleben og købe en lille gave. Til hvem er en hemmelighed.....

Og kager fra Farmor blev det også til.

onsdag den 23. februar 2011

Bob Marley - Could You Be Loved


Væk med sne og frem med den helt fede stemning.

Musik

Min musiksmag afspejles fint i disse gajol pakker.


- Posted using BlogPress from my iPhone

lørdag den 19. februar 2011

drengenes værelse



Så blev der gjort rent og det store fjernsyn fra drengenes værelse blev båret ned i kælderen.
Det er utroligt hvad sådan et monster kan suge til sig af lys og støv. Som Stine sagde " det er Darth Vader i forklædning som en gammelt B & O".
Nå men min tømre gik i gang med boremaskinen og knagen blev færdig. Nu var der ikke gris på gaflen, men på knagen.
Så vi skal ikke flytte pt. og vander nu vores eget græs. Skønt



fredag den 18. februar 2011

PS


Vi gik også den koldeste tur i Dyrehaven. Det kan kun halv anbefales og man bør have varm cacao og en brændeovn at komme hjem til. Vi frøs helt ind til knoglerne
Men vi fandt en fin gren, som nu skal pyntes.

Og så er jeg ved at lave noget. I kan se resterne her og gætte jer til produktet.

I det kreative hjørne


At være hjemme og holde ferie har følgende bivirkninger: Ukontrollerbar lyst til at kysse grønne fødder samt at bage,drikke te, rydde op og lave om.
Og Sophusen har lavet det fineste billede af min bil.
Nu er drengene til fødselsdag og jeg slapper og blogger.

God fredag.

torsdag den 17. februar 2011

Its a jungle out there


Jeg elsker når naturen dukker op i byen. Se bare dette billede taget ud fra Avensis'en på Amager.

Kagekursus








Til stor, stor glæde for mig og min lille familie var jeg i går til kagekursus i Emdrup.
Jeg havde fået et gavekort i julegave af de dejlige niecer, så Stine fra tanketallerken, hendes skønne piger og jeg hyggede, pyntede og legede hele aftenen.
Da jeg kom hjem sov alle tre mænd og at vække dem til et sindsygt sukkerchok, ville være det samme som at skyde sig i foden.
Så noget af kagen blev spist i dag og der er mere, hvis nogle lyster.