lykke og liv

lykke og liv
look out

torsdag den 30. september 2010

Fed humor

Jeg er en meget heldig lærer, da jeg har en fantastisk 9.klasse med søde og kreative store unger.
Prøv bare at se hvad de har lavet.
Kreativitet= 12


At gå i hi



Jeg er begyndt at gå i hi. Det nærmer sig langsomt og jeg begynder at forberede mig.
Vi tænder stearinlys, putter os i dyner og tæpper, samler forråd i netto og har lyst til bare at være hjemme.
Dog skal jeg og drengene jo ud i virkeligheden, på arbejde, i børnehave, handle ind etc. Så derfor forsøger jeg at bringe lidt af det puttede med mig om morgenen.
nemlig et nyt tørklæde. Som Simon sagde, det har du jo ikke ret mange af!
Men lækkert er det.
Nå ja, det blev ogå til en lille ugle.

mandag den 27. september 2010

Planeter




Så blev projektet færdig.

Det blev til tre planeter fra os. Den blå er jorden 3010. Surviwel of the fittest. Et dejligt sted fuld af liv, men også en reminder om global opvarmning.

Den sorte planet er lavet af selveste Sophus. Pyntet med pistacenødder. Det var hans egen ide. Det er bjerge og søer. Et vidunderligt fristed og nemt at lande et rumskib. Dog skal I altid huske at rydde op efter jer selv. Ellers kommer det røde pelsmonster og han kan fortælle om genbrug og miljøsvin.

Den sidste røde planet hedder Giraf. Her bor Laurits i det lille røde hus. På Giraf kan du danse hele dagen uden at blive træt. Der lever også store pink hottentotter.

Altsammen er med i Lille A's udstilling. http://lilla-a-design.blogspot.com/

mandag den 20. september 2010

Kultur fredag

Sidste fredag tog drengene og jeg en tur med farmor til Louisiana.
Det er en sjov og anderledes måde at se på kunst, når man har to krudtugler med.
At gå langsomt gennem udstillingen kan man godt glemme. Meeen, så får man også set en del i et splitsekund. Så hurra for børneværkstedet, hvor der blev lavet flyvere, lerspøgelser og flotte malerier.
Så blev der også mulighed for at jeg kunne se Sophie Calles i fred og ro. Og så slog det mig, hvilken meditativt effekt kunst har. Her går man rundt i store flotte rum og skal kun koncentrere sig om at se, indtage og opleve. Være i nuet. Det er en stor gave, når jeg oplever dette.


Så var vi alle kørt kulturtrætte


tirsdag den 14. september 2010

Loppefund


Er den ikke bare fin?

5 kr. Dejligt

papmarcheuniverset




















Jeg diskuterede faktisk blogs i lørdags til en fest, hvor meningerne var delte. Den ene gruppe mente at det var selviscenesættende og den anden gruppe mente at det var inspirerende. Jeg hører til den sidste gruppe. For gud hvor er der mange fantastisk kreative, dejlige og glade mennesker derude.
Jeg bliver meget inspireret og er nu gået i gang med at følge Lilla A's drøm om et fælles papmarcheunivers. Ideen er super fed og vi gik straks i gang med at finde dimser og dutter. Min elskede niecher og super kreative svigerinde sprang også med på vognen.

Så denne uge kredser tankerne omkring farvevalg, magnetiske påvirkninger tvinger sig ind i hovedet omkring liv i vores univers og undervisning og arbejde bliver presset ud i et af de sorte huller.
Men det er jo ikke hver dag at man oplever " The big bang".

onsdag den 8. september 2010

En rød følelse


Et lille rødt stilleben og bogen kan klart anbefales hvis man drømmer om små Bolivianske landsbyer.

tirsdag den 7. september 2010

indsamling




I søndags var drengene og jeg ude og samle ind til Red Barnet.

Vi gik i tre timer og samlede 1300 kr ind. De var meget spændte på, hvordan man samlede ind og hvor mange penge der gik i kassen.
Ved de første 10 huse løb Laurits ind og ringede på, sagde mange tak for hjælpen og ville meget gerne ind i huset. Samtidig stod Sophus enten ude ved havelågen eller bag en busk og gemte sig. Han syntes det var lidt for pinligt.
Bare han ikke får traumer som voksen over hans mor og lillebror.
Dog tror jeg at han hyggede sig meget godt og vi fik snakket, grinet og set mange fine haver og kæmpe huse.

torsdag den 2. september 2010