lykke og liv

lykke og liv
look out

fredag den 28. januar 2011


Lau.
Mor vi har nogle meget søde naboer, fordi de putter os ikke i gryden-vel?

onsdag den 26. januar 2011

drømmetid



Jeg faldt over denne skønne side. Her kan du få lov til bare at være.

En spændende følelse.



Livet er fuld af kringlede veje samt store og små bakker. Vi ønsker alle at kunne forudse livet, men nyder det, når det pludselig bliver anderledes og uforudsigeligt.
Lidt ligesom de billeder drengene tog her til aften. Pludselig lå de på min computer og jeg blev glad. Farverne er fede, men motivet af to glade brødre, er det bedste.
Lidt ligesom vores møde i banken. Her stod det klart, at drømmehuset ikke var det vi regnede med, men at vi er på vej. Vi skal finde et godt sted til vores familie og jeg glæder mig til at se, hvor livet fører os hen.
Rigtig god aften.

søndag den 23. januar 2011

Le le og weekend

Sikke en luksus weekend. I fredags blev jeg inviteret på le le af dejlige mia. Maden var super lækker. Lørdag stod på kærestedag med klovnfilm og dejlig mad. Hold nu op hvor var den sjov. I dag så vi på hus, hentede glade børn hos farmor og drak kaffe hos den dejlige familie. Og så fik jeg gaver i form af nylagte æg og bogmærker. Man er da en heldig kartoffel.





- Posted using BlogPress from my iPhone

torsdag den 20. januar 2011

Tak, tak, tak og atter tak



  • By accepting this award I will complete the following:
  • Thank and link back to the person who awarded me.
  • Share 8 things about myself.
  • Pay it forward to 8 bloggers that I have recently discovered.
  • Contact those bloggers and tell them about their awards.

Jeg føler mig speciel heldig i dag. Solen skinner, Lau er feberfri og i morgen skal vi ud og se på hus. Og til sidst, men ikke mindst har jeg modtaget denne fantastisk award fra Stine. Tak søde, dejlige Stine.

Ja så otte ting må være-

1. Jeg har mange kreative ideer, men mangler ofte evner samt tålmodighed til at udleve dem.
2. Jeg har en country elskende amerikaner i maven

3. Jeg er klart dem mindst i min niendeklasse og samtidig deres lærer!

4. Jeg elsker at bage kager

5. Jeg kan rigtig godt lide Rocky filmene samt " first blood"

6. Jeg er stor IKEA fan og mener at verden ville være et bedre sted, hvis IKEA var præsident
7. Min frokostlivret er makrel i tomat. Dette kan skyldes de nedarvede gener fra færøerne
8. Jeg tror at rummelighed, kreativitet og glæde er drivkrafterne i fremtidens folkeskole.

Lykke er ....


- at danse vildt og tosset rundt i stuen. Og drikke kakao med alt for meget flødeskum på en ligegyldig torsdag


using BlogPress from my iPhone

tirsdag den 18. januar 2011

39,5

Feber og så fin


- Posted using BlogPress from my iPhone

mandag den 17. januar 2011

Boligdrømme




Vi går rundt herhjemme og passer syge børn og drømmer boligdrømme. Det er så svært. Så derfor har drengene hjulpet med at inspirere. Store huse, små huse, runde huse. Så længe vi er glade.





fredag den 14. januar 2011

sommerfugle



Fundet hos travelinghost

Aice in wonderland






Vi skal til at sætte Alice i eventyrland op med mit dramahold. Desværre er stykket utrolig barnligt og satser for lidt på alle drifterne samt hele identitetsrejsen. Lige noget til udskolingen.
Så derfor laver vi det om og jeg kan slet ikke vente med scenografien og musikken.
Spændt og ogå bange for om jeg kan igen.
Men heldigvis har jeg fået musiklæreren med mig i år.
Så nu skal inspirationen bare komme flydende.
Jeg tænker lidt på dette:

We are making Alice in Wonderland at my dramaclass. Im scared and excited and thinking about this.
All pictures are found at google

torsdag den 13. januar 2011

Hvorfor ligger Roskilde i Hellerup???


Ja nu har Roskildesygen længe haft et tag i vores lille familie og gud hvor er jeg træt af den.
Laurits startede med at kaste op onsdag og torsdag. Simon overtog den weekenden, jeg modtog den tirsdag aften og onsdag. Og søde søde Sophus klagede over ondt i maven i går og begyndte så at kaste op.
Det er hårdt at være syg, da alt går lidt i stå. Jeg bliver stresset over det manglende arbejde som jeg så må lave fredag, hvor jeg normalt har fri. Men jeg synes, jeg bliver bedre til at slippe den dårlige samvittighed. Desuden hygger vi os med fjernsyn og spil. Og søde Simon bagte så pludselig pandekager i går, som så kunne serveres for tomme maver i dag.
God dag til alle syge og raske.

søndag den 9. januar 2011

weekend træning









En lille lejlighed, kedeligt vejr og drenge med krudt i, er en meget dårlig kombination.
Men heldigvis arbejder jeg på en skole, hvor jeg må låne gymnastikhallen.
Vi inviterede Tobias og Nina med samt de to dejligste kusiner.
Så blev der løbet, hoppet, fanget, grinet m.m.
Da vi kom hjem var vi alle glade og afslappede. Dejlig start på en lørdag.
Billederne har Nina taget. Hun er virkelig god.

Så det er ikke sidste gang, vi tager op og leger. Jeg kan melde ud, hvis der er nogle der vil med?

fredag den 7. januar 2011

Uhaaaaaaaaa


Hvem har fået fede nye støvler i dag.
P.s sig det ikke til banken

torsdag den 6. januar 2011

Flere farver

'

Flere farver er fantastiske. Jeg var lige inde og kikke på tanketallerken og kom videre til hende her og vupti så fandt jeg happytape. Det er også her jeg lånte billedet fra. Nu kan jeg bare håbe at de snart holder udsalg.





Farver


Jeg har lyst til farver

I want colors

Og så med en lille hund. Rent inspireret af tanketallerken.

Birds





Fugle er fantastiske. Det er de levende organismer som er bedst tilpasset i det de har indtaget vand, land og luft. De har fantastiske farver, synger smukt og kan flyve.
Jeg nyder mine fugle i haven og i hjemmet. Derfor er dette indslag tilegnet de flyvende.

Birds are amasing


Massefødselsdag


I dag har vi været hjemme, da Lausen kastede op hele natten.
Sophus ville gerne hjælpe med at passe( han skulle også have været i skovbørnehave og gad ikke).
Men da de begge skulle have været til fødselsdag, blev vi nød til at bage lidt boller og holde fødselsdag for Far, mor, lillebammer, Bøje giraf, Lau og Sophus.
Så tillykke til os.

Et helt nyt år


Første Januar er en rigtig dejlig dato på mange måder. Tildels fordi verden omkring mig er stille og rolig på netop denne dag. Desuden er første januar den dato jeg mødte min mand og derfor gør dette den hel speciel.
Men der er også noget forfriskende ved at starte på et helt nyt og ubrugt år. Alle de oplevelser vi skal have, tanker og glæder.
I dette nye år vil jeg prøve at være mere tilstede i nuet og følge mit hjerte. Jeg vil plante blomster i sandkassen og lave mindst en impulsiv ting om dagen. Noget jeg har lyst til.
I går skulle jeg i Netto på vej hjem fra arbejde. Jeg kunne lige nå det, inden jeg skulle hente børn.
Men så blev jeg inviteret til kaffe hos en kollega og se hendes nye, fine hus. Så jeg droppede Netto til fordel for latte og hygge. Hvor var det fedt at give lidt slip. Og da vi så kom hjem, havde Simon købt ind.
Jeg tror vi mødre har svært ved at give slip på planlægningen. Alt skal jo passes. Tilværelsen skal passes. Men prøv at tænk på hvor mange forskellige måder, den kan passes på? Det går jo nok alt sammen, selv om du ikke fik vasket i dag og drengene går rundt med to forskellige strømper på. Så længe vi er glade er ungerne det også.

tirsdag den 4. januar 2011

Jeg længes efter sommer



Jeg hørte engang en klog kone sige, at var man bosat i Danmark, skulle man lære at nyde de grå dage.
Det virker tit, men ikke i dag.
Hele min krop længes efter bløde, lange solskinsdage.
Dage hvor man vågner ved solsortens sang og kan gå rundt i bare tæer.
Dage hvor mynten gror vildt og drengene cykler rundt på vejen med sandaler og sommerknæ.
Ja og dage hvor gæster lige kikker forbi og bliver til grill og kold hvidvin i haven.

Forår min ven, jeg savner dig.

søndag den 2. januar 2011

Dragør

En af juledagene var vi ude og besøge Farfar og Alice.
Det er altid så dejligt at besøge dem, da de tit finder på sjove og lidt anderledes ting at lave.
Sidst havde de købt brød og så skulle vi til Dragør og fodre ænder. Jeg har aldrig været i Dragør før og hvor var der fint. Desværre tror jeg at alle folk i Dragør havde spist and i julen, da ænderne var forsvundet. Men mågerne var også sultne.
Derefter kørte vi hjem og fik varm Kakao og lækker mad.

Er det ikke et fedt billede? Måge eller engle

Når læring er sjovt.


Sophus skal starte i skole til sommer og jeg kan slet ikke forstå at tiden er gået så hurtigt.
Før bekymrede jeg mig om vuggestueplads som gik fint. Så om børnehaven og bare han nu kunne klare det? Fik han venner og spist sin madpakke? Nu kan jeg grine af min egen bekymring, fordi det går så godt.
Men så kommer skolen. Puha, hvor jeg håber at det kommer til at gå godt. Jeg ved godt at han er parat og har lyst til at lære. Det er netop det der er så unikt og det må ikke forsvinde i sure, gamle skoletasker og madpakker.
Det tror jeg hellere ikke vil ske, men en mors bekymring nager alligevel i maven.
Jeg lånte en fantastisk bog forleden" legende let" af Pernille Brinch og Pernille Ladegaard Pedersen. Her er 200 eksempler på legende indlæring og det virker sgu.
Jeg prøvede den ene leg med kopper, hvor jeg klistrede tal på. Derefter rodede jeg dem sammen og fik drengene til at sætte dem op i rigtig rækkefølge. Derefter skulle de lægge kugler og bønner i kopperne.
Lau på tre syntes det var fedt at røre ved tingene, men legen var også lidt for svær. Men Sophus blev helt tændt og kunne pludselig lægge 7 og 2 sammen. Det var så fedt.
Nu skal vi bare have lavet et par lege til.