Liv

I dag lagde vi sidste hånd på min mors hus.

Hun døde december 2009 af brystkræft og er så forfærdelig savnet hver evig eneste dag.

Når nogle så tæt på forsvinder som min mor, er følelsen ubeskrivelig. Min verden er blevet vendt på hovedet. Det liv som jeg kendte er forsvundet og tilbage står et hologram, ovenikøbet vendt på hovedet. Alt ligner sig selv, og dog føles det til tider kun som fantomer. Jeg forsøger at finde balancen og ikke kun fumle rundt i blinde.

Heldigvis fik jeg mange gode gaver af min mor. En af dem var hendes tro på livet og glæden. Det bar hun smukt helt ind i døden. Derfor bliver jeg også nød til at gøre det samme. Ikke kun for min egen skyld, men også for de to små drenge, som bor herhjemme. Heldigvis for mig, har jeg mange, som jeg elsker og som elsker mig i dette mærkelige liv.

Men tilbage til huset. Vi har smidt ud, været på losseren og gemt de mærkeligste ting, som

forbinder os med det liv, vi havde, dengang vi boede i det lille røde hus i Virum.

Huset kom i familiens eje, da min mormor og morfar vandt det. Da min mor blev gift med min far, fik de det i bryllupsgave. Så der har været meget liv i det hus og det er nu pakket væk, smidt ud og gemt for altid i vores hjerter.

Men det er også en glæde for mig at se Sophus gå rundt i onkel Claus' badekåbe eller se på den dukkevest min mor lavede til min dukke.

Ja livet er uhåndgribeligt, hårdt og smukt. Og ja mit liv føles ikke kun som et, men mange. Livet i Virum med mor og far, Livet i Virum med kun min mor, livet med Simon, børn og nu livet uden min mor.